Om dyreklinikken

Dyreklinikken er placeret dejligt på en gård på landet mellem Ringsted og Glumsø.

Vi ønsker at både du og dit kæledyr skal føle sig velkommen i klinikken og skal være trygge og glade ved at komme, og den personlige betjening er yderst vigtig for os. Vi følger dit kæledyr hele livet og giver dig råd og vejledning til optimal pasning af dit kæledyr.For os er det vigtigere at forebygge sygdom end at behandle.

Vetterslev – Høm Dyreklinik er en stressfri og en smertefri dyreklinik. Det betyder at vi gør hvad vi kan for at berolige nervøse dyr og for at dyrene ikke skal have smerte under deres sygdom. Vi bruger derfor bl.a. blomsterdråber og adaptil/feliway i klinikken, det virker beroligende. Vi bestræber os på at være kattevenlig dyreklinik, og som en del af dette har vi særskilt katteparkeringsplads til din kat, i venteværelset.

I klinikken møder du altid den samme dyrlæge, og vi bestræber os på at være lydhør overfor dine behov og ønsker samt up to date med dit kæledyrs behov og behandlinger.

Der er parkering lige udenfor døren af klinikken, og rigelig mulighed for at lufte hunden i landlige omgivelser før dyrlægebesøget. Har man dyreglade børn med ,kan de ofte komme til at hilse på dyrlægens egne heste, ponyer og geder, som går i folden tæt på klinikken.

Hvis du kunne tænke dig at besøge klinikken er du altid velkommen til at komme forbi til en kop kaffe eller te.

Ansigter i klinikken

portræt 3

Jeanette Schmidt

Dyrlæge
Jeg blev dyrlæge i 1992 og åbnede dyreklinikken 2001. Jeg bor på gården med min mand og min datter. Vi har både hund, katte, heste, kaniner ,undulat og geder. I min fritid træner jeg akademisk dressur med min unge spanske hoppe Adelina. Min store interesse er at forebygge sygdom. Derfor interesserer bl.a. tandbehandling og alternative behandlingsformer mig højt. Desuden går jeg op i hudsygdomme og kirurgi. Jeg har gennemgået en akupunktur-uddannelse gennem IVAS og har International 3 årige efteruddannelse i tandbehandling.
shorty

Christina Jensen

Klinikmedhjælper

Christina hjælper til i klinikken ved forskellige opgaver. Hun elsker sin Corgi Shorty som er verdenskendt for sine udstillings og avlsresultater.  

LouisePrehn

Louise Prehn

klinikmedhjælper
Louise er klinikmedhjælper og du ser hende i receptionen ligesom hun vil hjælpe dig når du ringer. Louise bor i Karlslunde og er aktiv rytter ,i fritiden både træner og tilrider hun heste.
thumbnail_IMG_8667

Cille Kryger Jensen

klinikmedhjælper
Cille er klinikmedhjælper og du vil møder hende både i receptionen og i telefonen. Cille bor i Næstved og har 4 heste hun træner dressur på. Udover hestene er Cille glad for sine mange katte.
thumbnail_IMG_8671

Jan Larsen

Problemknuser
Problemknuser når alt går i sort! Jan er gift med Jeanette og når han ikke er gedeavler, fritidslandmand og computerchef i dyreklinikken arbejder han som skolelærer.

Stina Munkbøl

Regnskab
Stina er den faste støtte på regnskabs-området. Hun løser gotiske knuder når beløb skal findes og flyttes og dokumenteres