Fransk hjerteorm

Den danske hjerteorm ”Angiostrongylus vasorum” er en parasit, der lever i hundens højre hjertekammer og  lungens blodkar. De voksne orm er ca. 1.5 - 2 cm lange, og larverne, der kommer ud i hundens afføring, er gennemsigtige og ca. 0. 3 mm lange.

De kan derfor kun ses i mikroskop. Tidligere optrådte hjerteorm kun hos danske hunde, der var blevet smittet i udlandet f.eks. Frankrig. I dag har parasitten desværre fået fast ophold i Danmark. Det vides ikke, hvordan den er importeret, men det må formodes, at den er kommet til Danmark via hunde smittet i udlandet eller via importerede snegle. De første tilfælde af smittede hunde, som ikke selv havde været i udlandet, blev diagnosticeret i slutningen af 1980´erne. I dag har smitten bredt sig ud over store dele af sjælland og sporadiske tilfælde kan ses i hele Danmark.

Smitten spredes til hunde ved optagelse af forskellige snegle indeholdende L3-larvestadiet. Dette sker ved, at hunden æder sneglen eller slikker sneglens slim-sekret i sig(?), herpå vil L3-larverne vandre gennem hundens tarmvæg, og invadere blodkarrene.

På denne måde kan de hurtigt nå hjerte og lunge. I lungen lægger ormene æg, som udklækkes til L1-larver. Disse bliver hostet op af hunden, som synker dem for slutteligt at kvittere dem via afføringen. Hvis en snegl fouragerer på denne afføring optages larverne, og cirklen kan begynde forfra. Tiden fra optagelse af L3-larver til hunden selv begynder at udskille L1-larver, varierer fra 40-60 dage.


Kliniske tegn hos hunden, når denne er smittet med hjerteorm:

Larverne forårsager voldsom betændelse i lungen, hvilket resulterer i, at hunden trækker vejret hurtigere og mere besværligt end normalt.

© Hunden vil ofte hoste - især om natten. I mildere tilfælde vil ejeren bemærke, at hunden ofte ”rømmer” sig.
© Hunden virker træt, nedstemt og kan mangle appetitten, hvilket kan resultere i vægttab.
©  Hjertet kan blive påvirket, så hunden får hjertesvigt med væskeophobninger.
©  Hunden kan i nogle tilfælde bløde fra hud, poter, mund og gummer, da larverne udskiller stoffer, som gør det svært for blodet at størkne
©  Sygdommen kan i enkelte tilfælde optræde i mange ”forklædninger

Forebyggelse af hjerteorm

Det er bedst at forebygge, at hunden får hjerteorm, da det er en meget alvorlig sygdom. Opsamling af hundens efterladenskaber er derfor vigtig for at bryde smittevejen, og hunde, bør i parker og områder med ekstra højt smittepres,  kun luftes i snor.  Ræve er et reservoir for hjerteorm, hvilket i praksis betyder, at en meget stor procentdel af ræve har sygdommen! Derfor er der større risiko for smitte i et område med et stort antal ræve.

Det er ikke i dag tilladt at give forebyggende behandling pga. faren for resistensudvikling hos parasitterne. Det er derfor vigtigt straks at henvende sig til dyrlægen, hvis du har mistanke om, at din hund er smittet med hjerteorm.

Du kan også få din hunds afføring undersøgt i dyreklinikken 1–4 gange årligt afhængig af, hvor belastet jeres lufte-område er.

 
(artiklen er udfærdiget af forskende dyrlæger fra Landbohøjskolen)
Læs mere på www.hjertelungeorm.dk

læs mere på www.hjertelungeorm.dk