57663301 Ømarksvej 66,Vetterslev, 4100 RingstedOMSORG -NÆRVÆR-EKSPERTISE

Vaccination af kat, alt det får du for prisen!

Vaccination af din kat:

Ofte er det rigtig stressende for familien at tage katten til dyrlægen. Allerede inden transportkassen tages frem, har katten lugtet lunten og er stukket af. Men det skal ikke afholde jer fra at tilbyde jeres kat de bedste forudsætninger for et sundt og langt liv - nemlig en årlig helbredsundersøgelse og vaccination.

Prøv at have kattens transportkasse stående fremme et hyggeligt sted og spray evt. med Feliway i kassen jævnligt, så missen kan lide at lege og gemme sig i kassen.

1) helbredsundersøgelse: Det er vigtigt for din kats sundhed at den bliver efterset årligt af en dyrlæge. Så vil dyrlægen nemlig have mulighed for at hjælpe dig til at bevare et godt helbred hos din kat, i stedet for at reparere fremskredne sygdomme. I Vetterslev-Høm Dyreklinik vil vi hellere forebygge end at helbrede.

Din kat bliver undersøgt for sygdomme i øjne, øren(kigges ned i med otoskop), øvre luftveje(næse,hals),tænder og mundhule efterses,hjertet og lunger lyttes på med stetoskop,synlige slimhinder vurderes, hud og hårlag efterses for lidelser og parasitter. Benene ses efter,poter og kløer undersøges og evt klippes negle.Kønsorganer efterses, navle og lyske mærkes efter.Vægt og den generelle ernæringstilstand vil blive gennemgået ligesom vi vil blive spørge ind til fodring.

Dyrlægen vil skrive alt ned i din kats sundhedsbog ligesom det noteres ned i dit kæledyrs journal i klinikkens computer.

2) spørgetid: der vil være rig mulighed for at du og din familie kan stille alle de spørgsmål i har tænkt over i årets løb, vedrørende jeres kats helbred eller adfærd. Vi vil gøre vores bedste for at besvare dem, indenfor den tidsramme vi har afsat til vaccinationen.

3) endeligt vil vi diskutere jeres kats behov for vaccination, og sammen tage stilling til hvilke vacciner der er brug for og hvor ofte.

Vi kan i dag vaccinere katte for mange forskellige sygdomme. Både de gammelkendte Rabies, kattesyge og katteinfluenza men også vaccination mod f.eks.Leukæmi kan komme på tale.

Prisen på vaccination af en kat varierer efter vaccinevalg.

Når din kat er blevet vaccineret, behøver du ikke at spekulere på hvornår den skal vaccineres igen. Når det er tid får du besked fra klinikken.

© Vetterslev-Høm dyreklinik - Macrocom