57663301 Ømarksvej 66,Vetterslev, 4100 RingstedOMSORG -NÆRVÆR-EKSPERTISE

Vaccination af hund, hvad gør dyrlægen?

Vaccination af din hund :

1) helbredsundersøgelse: Det er vigtig for din hunds sundhed at blive undersøgt mindst en gang årligt. I dyreklinikken kan vi hjælpe dig til at bevare et godt helbred hos din hund, i stedet for at reparere fremskredne sygdomme.

Din hund bliver undersøgt for sygdomme i øjne, øren(kigges ned i med otoskop), næse og hals. Tænder og mundhule efterses,hjertet og lunger lyttes på med stetoskop,synlige slimhinder vurderes, hud og hårlag efterses for sygdomme og parasitter. Benene ses efter,poter og kløer undersøges og evt. klippes negle.Kønsorganer efterses, navle og lyske mærkes efter og analkirtler mærkes efter udefra.De klemmes kun ud hvis der er overfyldte kirtler. Vægt og ernæringstilstand vil blive gennemgået ligesom du vil blive spurgt om fodring.

Dyrlægen vil skrive alt ned i din hunds sundhedsbog ligesom det noteres ned i dit kæledyrs journal i klinikken.

2) Spørgetid: der vil være rig mulighed for at du og din familie at stille alle de spørgsmål i har tænkt over i årets løb, vedrørende jeres hunds helbred eller adfærd.

3) endeligt vil vi diskutere jeres hunds behov for vaccination, og sammen tage stilling til hvilke vacciner der er brug for og hvor ofte.

Vi kan i dag vaccinere hunde for mange forskellige sygdomme. Både de gammelkendte Rabies,Parvo,leverbetændelse og hundesyge samt de nyere Leptospirose, borrelia og andre.

Prisen på vaccination af en hund varierer efter vaccinevalg.

Når din hund er blevet vaccineret i Vetterslev-Høm Dyreklinik, behøver du ikke holde øje med hvornår det er tid igen til vacciner. Du får besked fra klinikken når din hund skal vaccineres igen.

© Vetterslev-Høm dyreklinik - Macrocom