Kennelhoste

Kennelhoste er en meget smitsom infektion i hundens øvre luftveje.

Sygdommen forårsages af et eller flere smitstoffer i kombination. Oftest er det en influenzavirus(parainfluenza) og en bakterie (Bortedella Bronchioseptica). Andre vira og bakterie kan oså spille en rolle.

Når hunden er blevet smittet med B. Broncioseptica vil den få hoste og rindende øjne og næse efter a 3-4 dage. Hunden vil herefter hoste i ca.10 dage men vil udskille smitsof i op til 6 uger.

Et ukompliceret parainfluenza-infektion giver ofte en mild hoste og evt klart næseflåd. Når virusen er kombineret med B.Bronchioseptica giver de kraftigere symptomer som kan strække sig over flere uger.

Kennelhoste smitter ved luftbåren spredning samt via foderskåle,legetøj pinde og tøj.Hundene behøver altså ikke at være i direkte kontakt med hinanden for at blive smittet.

Da kennelhoste er en sygdom af de øvre luftveje vil symptomerne være grundet i hævelse af hals og svælg. Nogle hunde vil både hoste og nyse. Oftest vil hunden hoste uafbrudt og forsøge at brække sig efterfølgende. der kommer nogle gange hvidt skum op efter brækningen.Enkelte tilfælde mister ædelysten og får feber, i sjældne tilfælde udvikles lungebetændelse.

Ofte er sygdommen selvbegrænsende, det vil sige hunden er upåvirket efter 1 uges tid. Lad dog altid dyrlægen undersøge hunden hvis den hoster, har høj feber ,udvikler vejrtrækningsproblemer eller mister ædelysten. Det er vigtigt at stille diagnosen da mange andre sygdomme også kan give hoste.

Behandlingen mod kennelhoste vil afspejle det enkelte dyrs symptomer. Nogle behøver ingen behandling andre kræver indlæggelse. De fleste vil have gavn af antibiotika i 5-7 dage og evt. hostelindring i form af en tsk ribena eller en tsk honning et par gange om dagen.

Man kan forebygge infektion med kennelhoste ved at lade hunden vaccinere. Ofte er vaccinen mod parainfluenza med i den årlige vaccination. Denne del af vaccinen holder dog max 1 år, og ikke 2 år som andre dele af kombivaccinen.

Man kan også vælge at vaccinere specifikt mod kennelhoste. Det gøres i form af næsedråber, som inderholder levende vaccine mod bortedella bronchioseptica og parainfluenza. Efter 72 timer er hunden immun overfor kennelhoste.Denne vaccine holder også 1 år.